MS BIKE CHALLENGE 2018

VI GØR DET IGEN - Så saml dine cykelkammerater, venner eller kollegaer i et hold, og deltag i MS BIKE CHALLENGE 2018

Danmarks mest unikke og ambitiøse cykel- og fundraising event arrangeret af Scleroseforeningen. Løbet er sportsligt en af de største udfordringer, man som cyklist kan deltage i på dansk jord. Samtidigt er det muligt for alle at deltage, uanset hvilken fysisk formåen og sportslig ambition, man har.

Når vi skriver, at alle kan deltage, så mener vi det. Det korteste man kan køre er 17 km, og det længste er hele ruten på 737 km! Jo flere man er på holdet, jo større er fleksibiliteten: I kan eksempelvis vælge, at én rytter kører 400 km, mens andre kun kører 1-2 etaper.

Hvordan I vælger at gennemføre Danmarks længste cykelløb, er helt op til jer

Målet for os,er at skabe et fantastisk event, hvor du som deltager får en unik sportslig oplevelse, som matcher den ekstraordinære indsats, du som deltager har ydet for at kunne deltage i løbet. Vi kalder det “noget for noget”, og det er et af hovedprincipper bag MS BIKE CHALLENGE.

Klik her for at registrere dig

Deltagelsen i MS BIKE CHALLENGE er GRATIS – til gengæld håber vi, at du vil bruge en masse gode kræfter på indsamling for ”en verden uden sclerose”.  Vi ved, at der er forskel på, hvor meget hver deltager kan indsamle, men vi har en forventning om, at du som deltager i MS BIKE CHALLENGE gør dit bedste - hverken mere eller mindre. Til sammenligning blev der til MS BIKE CHALLENGE 2017  indsamlet 3.500 kr. pr. deltager, og det er dermed også er dit indsamlingsmål  for 2018.

Så ønsker du at køre MS BIKE CHALLENGE 2018, har vi en forventning om, at du er engageret i din og dit holds indsamling. Vi vil løbende følge op, guide og hjælpe jer til, at I kan få indsamlet så mange midler som muligt for en verden uden sclerose. Jeres indsats skal selvfølgelig også honoreres, "noget for noget", og vi har derfor lavet en indsamlingsstruktur, som honorer de af jer, som ønsker at deltage og er med til at gøre en forskel.

Vi har skabt rammerne for både det sportslige indhold, og vi har skabt en fælles ramme for, hvordan I kan lave en indsamling således, at alle får mest ud af MS BIKE CHALLENGE før, under og efter afviklingen d. 5-6 maj 2018.

Ved tilmelding til MS BIKE CHALLENGE 2018 får hver deltager:

  • MS Guidebog - info om løbet, etape beskrivelser, kørselsguide mm.
  • Officiel MS BIKE CHALLENGE BIKE CAP 
  • Aftensmad mellem etape 5 og 6 på Fyn.
  • Energi og forplejning til turen.
  • Checkpoints fordelt over hele ruten.
  • Live-tracking og resultat-feed.
  • Gratis overfart mellem Lolland og Langeland.

    "Noget for noget" Ud over grundpakken,  er der mulighed for at få fingre i den officielle MS BIKE CHALLENGE cykeltrøje og dermed blive en del af "MS BIKE CLUB", som giver rabat til diverse arrangementer, cykelløb mm.

  • Ønsker du at deltage som en del af et virksomhedstilbud, og/eller ønsker du blot at deltage uden at være forpligtet til en egenindsamling, tilbyder vi grundpakken & den officielle cykeltrøje med jeres egne logoer og holdnavn for 3.000 kr. pr. holddeltager. (deadline for trøjepakken er 15. januar 2018)
  • indsaml 1.500 kr. inden d. 15. januar 2018 og få en officiel MS BIKE CHALLENGE cykeltrøje. Et synligt bevis på dit engagement og deltagelse i Danmarks længste cykelløb.

 

  • Indsaml mere end 3.000 kr. pr holddeltager inden 15. januar 2018, og I kan selv vælge at tilføje jeres holdnavn, evt. sponsorer mm. (deadline for indlevering af tekst, logoer og grafik er ligeledes d. 15 januar 2018 for, at vi kan nå at få produceret alle trøjer)

Klik her for at registrere dig

Placering:
Der er i alt logoplaceringer på trøjens ryg. Dimensionerne for logoernes størrelse og placering er rimelig fleksible alt efter logoets form og virksomhedens ønsker.

Tag udfordringen op og få en oplevelse ud over det sædvanlige

Mail til os på info@mschallenge.dk eller kontakt Anders Hald på 61 20 30 50 og hør mere om dine muligheder.

Hvorfor fundraising til sclerose

MS Challenge er et fundraisingløb, hvor formålet er at skabe en sportslig udfordring og en fantastisk oplevelse for deltagerne, samtidig med at der indsamles penge til forskning og forbedrede forhold for scleroseramte og deres pårørende.

Sclerose er en sygdom, som rammer tilfældigt i befolkningen, og som kan vende op og ned på livet for sygdomsramte og deres pårørende.

Vi ved i dag en masse om sygdommen, og hvordan man kan hjælpe og støtte sygdomsramte medicinsk, men årsagen til sclerose er endnu ukendt. Derfor finansierer Scleroseforeningen en stor del af dansk forskning, og indgår også i internationalt samarbejde så som MS ALLIENCE.

Forskning er det helt centrale for bekæmpelsen af sclerose, og derfor er din støtte og engagement i MS BIKE CHALLENGE uhyr vigtig.

Scleroseforeningen arbejder for at sikre de ca. 15.000 danskere med sclerose og deres pårørende de bedst mulige vilkår. Tre ud af fire der får konstateret sclerose, er kvinder, som typisk rammes, før de fylder 40 år.

Sclerose angriber centralnervesystemet, og følgerne kan blive så invaliderende, at hjernen for eksempel ikke længere kan fortælle benene, at de skal gå.

VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL - TAG UDFORDRINGEN OP OG TILMELD DIG MS BIKE CHALLENGE 2018.

”Sclerose er en sygdom, som vi i 2017 stadig kæmper mod og som Scleroseforeningen ikke kan vinde alene. Din støtte er derfor et vigtigt skridt mod målet - at køre sclerose i sænk! 
Indtil forskerne har fundet kuren mod sclerose, kan du med din støtte til MS BIKE CHALLENGE  forbedre tilværelsen for de ca. 15.000 scleroseramte og deres pårørende, som kæmper med sygdommen hver dag…
Derfor sætter vi os i sadlen og cykler for ´en verden uden sclerose´ første weekend i maj 2018. Håber at du vil være med til at bakke op om projektet.”