Første år som solorytter

Den erfarne MS BIKE-rytter, Emil Kjeldsmark Lemvig , kaster sig for første gang ud som solorytter i 2020 – og det er udfordring han ser frem til.

– Jeg glæder mig mest til udfordringen! Jeg har tidligere år kørt på et hold, hvor vi delte turen i 3. I år 2020 der skal jeg for første gang kører alle 700km selv. Det er jeg meget spændt på, og selvfølgelig også lidt bange for, så det glæder jeg mig utroligt meget til.

– Ud over det, så glæder jeg mig rigtig meget til den sociale del af løbet. Det har i den tid jeg har været med udviklet sig fra et være et lille løb, hvor man kørte meget alene, til sidste år, hvor vi nærmest kørte i en gruppe hele vejen. Det er virkelig sjovt, og et meget socialt og anderledes cykelløb. Så glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget til at have min Far Johnni, lillesøster Maja og lillebror Mikkel med, som skal være min servicebil! Det bliver en rigtig stor oplevelse at gøre det sammen med dem!

Brede kendskabet til sclerose

Emil arbejder til daglig som ergoterapeut i Roskilde, hvor han igennem sin uddannelse har fået et kendskab til sclerose. Han har det ikke selv tæt inde på livet, men bruger meget energi på at brede kendskabet til sygdommen under sin indsamling.

Jeg har for 3 år side til vores første MS Bike Challenge (den gang det hed det) oprettet en facebookside som hedder TT RIDERS – Emil – Kampen Imod Sclerose. På denne side, der fortæller jeg om mit træningsforløb, udstyr og personlige kampe og nok vigtigst forsøger at udbrede kendskabet til sygdommen og derigennem få folk til at give et lille eller stort bidrag. Jeg bruger altid #KampenImodSclerose når jeg skriver et opslag.


– Jeg har også forsøgt at få virksomheder til at give et bidrag mod at de så får deres navn på mit tøj. Det ene år, der har jeg lavet en auktion på gaver som jeg har modtaget fra virksomheder. Ironman Danmark gav bl.a. Et startnummer til Ironman Copenhagen, som inddrev over 3500kr.
I år, der har jeg indtil videre kun lavet opslag i Facebook-gruppen, og søgt fundraising den vej igennem. Det er dog stadig blevet til 3650kr for nuværende. Jeg har dog et mål om at komme over 10.000kr denne her gang, da jeg er i gang med at planlægge et event, som forhåbentlig kommer til at blive afholdt den første weekend i maj (hvor vi plejer at kører), med noget cykling. Men det er ikke helt planlagt endnu.

Du kan finde Emils Facebookside lige her: https://m.facebook.com/groups/174779399635660

Erfaringen skal i spil

Emil skal som sagt cykle hele distancen selv i 2020 – og her skal blandt andet trækkes på en masse erfaring fra de tidligere deltagelser.

Jeg har efterhånden en del erfaringer fra tidligere løb. Men den bedste erfaring er nok hvordan jeg skal forberede mig. Det første år, der havde vi bare 3 tasker med i bagagerummet i bilen, hvilket resulterede i, at hele bagagerummet i bilen lignede at der var faldet en bombe efter 2 timer. Næste år havde vi delt vores ting ind i kasser, så vi hver især havde vores egen kasse.


– Jeg er også blevet meget mere opmærksom på hvor vigtigt det er at spise på de normale tidspunkter, da man bruger rigtig meget energi på den her cykeltur. Havregryn om morgenen holder blodsukkeret stabilt. Selvom man ikke har specielt meget lyst til at spise det søndag morgen.
Sidst men ikke mindst, så er den nok vigtigste erfaring fra tidligere at man skal huske at kigge op og nyde turen. Det er virkelig en unik oplevelse at prøve at cykle igennem Danmark. Det skal man nyde.

Emil har i skrivende stund indsamlet over 4.000 kr. og du kan også støtte ham lige her: https://indsamling.scleroseforeningen.dk/en/fundraisers/emil-kjeldsmark-lemvig-s-msbike2020-indsamling